Forbrugsmaterialer – strækfilm
Strækfilm findes i forskellige typer og bruges for eksempel til omvikling af paller til forsendelse som transportemballage. – Eller der påføres strækfilm til paller, der skal opbevares på lager, som beskyttelse mod fugt eller snavs. Ofte bruges strækfilm også til omvikling af papkasser i forbindelse med palletering for at stabilisere papkasserne på pallen.
På denne side finder du information om, hvad Walpak tilbyder af forbrugsmaterialer indenfor strækfilm og omvikling.
- manuel strækfilm
- strækfilm til maskiner
- banderole strækfilm
- stræknet
- makroperforeret strækfilm
- strækfilm med specielle egenskaber, UV behandling, ekstra klæb, speciel rullelængde eller højde, mm.
Har du brug for en samlet løsning i forhold til både strækfilmmaskiner og strækfilm, så kontakt gerne vor salgsafdeling.
Uanset hvilken form for omvikling eller strækfilm du er på udkig efter, og til hvilket formål det skal bruges, så kan Walpak være behjælpelig med vores store emballageudvalg og har over 25 års erfaring indenfor emballering.
Hvad er strækfilm?
Strækfilm er en plastfolie, der bruges til at sikre, samle og stabilisere produkter under transport og ved opbevaring. Strækfilm er lavet af lineær polyethylen med lav densitet. Ved påføring trækkes og strækkes filmen rundt om produkter for at opnå stabilitet og balanceret produktbelastning. Strækfilm findes i forskellige bredder, tykkelser og farver som klar, hvid og sort.
Få mere information om de typer af strækfilm vi fører, herunder.
Vores erfarne emballagekonsulenter giver dig rådgivning om den rette emballeringsløsning for jer på baggrund af en grundig foranalyse samt gratis test af emballage til netop jeres produkt. På denne måde kan vi i samarbejde finde den helt rigtige løsning for jer til en passende pris.
For virksomheder, der er interesseret i et fast samarbejde, er der naturligvis mulighed for at lave en fordelagtigt aftale omkring løbende levering af forbrugsmaterialer.
Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud
Walpak har et stort sortiment af strækfilm og tilbehør, og her finder du strækfilm både til strækfilmmaskiner og håndstrækfilm til manuel omvikling direkte fra en rulle eller via en dispenser.
Vi har inddelt vort sortiment i fire hovedgrupper af forbrugsmaterialer / strækfilm:
- maskin strækfilm
- manuel strækfilm
- banderole strækfilmstræknet, makroperforeret strækfilm
- strækfilm med specielle egenskaber, UV behandling, ekstra klæb, speciel rullelængde eller højde, mm.
Banderolefilm
Banderolefilm er en smal strækfilm (omkring 9 til 10 cm), der blandt andet bruges til bundtning af produkter. Sikring og fastholdelse af varer på paller sker også med omvikling af banderolefilm, så pallerne stabiliseres.
Banderolefilm er nemt at påføre, især med en håndholdt dispenser, og denne type strækfilm er også let at fjerne igen, da strækfilmen ikke klistrer fast med tape.
Walpak tilbyder et stort sortiment af banderolefilm. Alt fra manuelle håndfilmsløsninger til banderolefilm, som benyttes til helautomatisk horisontal omvikling såvel som manual horisontal og vertikal omvikling.
Banderolefilm leveres som transparent eller i forskellige farver, forskellige tykkelser (målt i my) og med forstræk efter ønske. Det er også muligt at få banderolefilm med kundenavn eller kundelogo på.
Vi har opdelt banderolefilm i to kategorier:
- Premium banderolefilm som er velegnet til de krævende applikationer med eksempelvis skarpe kanter, spidse emner eller andre fysiske egenskaber
- Budget banderolefilm som henvender sig til de mindre krævende opgaver, herunder traditionel palleemballering af kurante papkasser med lige kanter og uden nogen form for skarpe kanter mm.
Håndstrækfilm
Håndstrækfilm er en simpel form for strækfolie, der påføres manuelt fra ruller eller ved hjælp af en dispenser.
Håndstrækfilm findes i forskellige kvaliteter, og vi har delt sortimentet af håndstrækfilm op i to kategorier i forhold til kvaliteten:
- Premium håndstrækfilm som er velegnet til krævende applikationer. I denne kategori findes håndstrækfilm af den højeste kvalitet, blandt andet i form af Walpaks eget verdenspatenterede produkt Walpak-Excess.
- Budget håndstrækfilm som er egnet til de mindre krævende opgaver
Håndstrækfilm leveres i klar, sort, hvid eller i en farve efter kundens eget ønske, og der er ligeledes mulighed for at bestille håndstrækfilm med kundenavn og logo påtrykt.
Der er flere mulige årsager til at vælge enten klar strækfolie eller sort. Fordelen med klar håndstrækfilm er, at man hurtigt kan se, hvad indhold der er på pallen. Omvendt gør sort håndstrækfilm, at svage sjæle ikke fristes til at stjæle, da man med denne type strækfilm ikke kan se indholdet på pallen.
Strækfilm til maskine
Walpak leverer et komplet sortiment af strækfilm som passer til de forskellige strækfilmmaskiner og automatiske palleomviklere vi fører.
Strækfilm til strækfilmmaskiner findes både med eller uden forstræk. Forstræk vil sige, at strækfilmen strækkes under produktionen. Vi har også strækfilmsmaskiner, som strækker filmen op til 400% og dermed kan være med til at reducere virksomhedens omkostninger til forbrugsmaterialer.
Strækfilm til strækfilmmaskiner opdeles i følgende to kvaliteter:
- Premium strækfilm i høj kvalitet som er velegnet til krævende opgaver
- Budget strækfilm, af en billigere karakter, som henvender sig til de mindre krævende opgaver
Strækfilm til strækfilmmaskiner leveres i farverne transparent, sort og hvid eller i en farve efter jeres eget ønske.
Stræknet
Walpak er også leverings dygtige i stræknet til palleindpakning.
Stræknet er en speciel form for transportfolie eller elastisk net, som især bruges i forbindelse med palletering af fødevarer.
Stræknet benyttes til opgaver, hvor produktet skal kunne ‘ånde’, eller til hurtig indfrysning m.m. af forskellige fødevarer. Walpaks stræknet er godkendt til fødevarer, og vores stræknet kan således med fordel benyttes ved produktion og pakning af eksempelvis grøntsager, frugt, æg, smør og andre mejeri- eller landbrugsvarer.
Skulle du have brug for yderligere information om strækfilm eller nogle af Walpaks andre forbrugsmaterialer til omvikling, så kontakt os endelig for kyndig vejledning på telefon nr. 7020 2090.
– Eller få et uforpligtende tilbud og en gratis prøveemballering af netop dit produkt og din type forsendelse.
Læs mere om strækfilm og palleomvikler og andre strækfilmsmaskiner her
Læs mere om vores sortiment af:
- Samlet oversigt over alle forbrugsmaterialer (One Stop Shop koncept)
- Omsnøringsbånd (polyesterbånd, stålbånd, plastbånd / PP-bånd og WG-bånd)
- Kassefyld (luftpuder og papirfyld)